ANSØGNINGSSKEMA - klik her.

 

 

BEMÆRK:

1.  Det kræves, at Bachelor-grad er opnået

2.  Der gives ikke støtte til kortvarige studieophold – kravet er mindst 2 semestre/9 måneder

3.  Praktikophold støttes ikke

4.  Ph.D.-projekter støttes ikke

5.  Det kræves, at ansøgning indgives, inden studiet påbegyndes

 

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA

 

Ansøgningsskemaet skal udfyldes tydeligt og letlæseligt og vedlægges følgende bilag i nævnte rækkefølge:

 

Bilag 1:      Dokumentation for at Bachelor-grad er opnået.

 

Bilag 2:     Dokumentation for, at studieopholdet er etableret – herunder dokumentation for opholdets længde samt for størrelsen af en eventuel undervisningsafgift.

 

Bilag 3:      Budget over udgifter til studieperioden i udlandet. Udgifter til forudgående eller efterfølgende   rejser, ferier eller andre ophold skal ikke indgå i budgettet.

 

Bilag 4:     En fuldstændig og specificeret oversigt over samtlige indtægter i forbindelse med studieopholdet – f.eks. SU, stipendier, tilskud fra universitet eller læreanstalt, tildelt fondsstøtte, tilskud fra arbejdsgiver (eller familie), orlovsydelser af enhver art (offentlige såvel som private), løn under opholdet eller anden kompensation, f.eks. tilskud til kost, logi, transport eller andet.

                  Alle beløb skal anføres brutto – altså uden fradrag af skat.

 

Bilag 5:   En fuldstændig oversigt over alle ansøgte fonde m.v. med resultatangivelse for hver enkelt fond pr. indsendelsesdato.

 

Såfremt der, mens din ansøgning er til behandling i fonden, indtræder ændringer i dine forhold, f.eks. vedrørende studiested, afrejsetidspunkt, længden af opholdet, eller såfremt du modtager støtte fra anden side, skal fonden straks orienteres herom.

Ved indsendelse af supplerende oplysninger bedes du referere til cpr.nr. og indsendelsesdato. Hvis du allerede har fået oplyst journalnummer, refereres i stedet til dette.

Alle rubrikker i skemaet skal udfyldes. Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til diverse bilag.

Ufuldstændig ansøgning vil medføre, at denne ikke bliver behandlet.

Ansøgningen skal først indsendes til fonden, når samtlige bilag kan vedlægges – IKKE før...

Såfremt betingelserne ikke er opfyldt eller hvis det er åbenbart, at ansøgningen ikke opfylder de stillede krav, vil du ikke modtage svar fra fonden.

www.dihfond.dk Rungstedvej 2 - 2970 Hørsholm - Tel: 50 588 589 - mail@dihfond.dk 
DIREKTØR IB HENRIKSENS FOND